BNBO – boringsnære beskyttelsesområder

Når et vandværk suger vand op fra grundvandet, er der risiko for at der kan blive trukket miljøfremmede stoffer – som for eksempel pesticider – fra overfladen ned i grundvandet, og ende i drikkevandet. Det skyldes, at der opstår et undertryk omkring boringen, som skaber en tragteffekt, som trækker vandet i nærområdet hen mod boringen.

Derfor har staten oprettet såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (forkortet ’BNBO’) rundt omalle vandværksboringerne. Her er der større risiko for at en forurening kan nå boringen.

Det er en kommunal opgave at vurdere risikoen for forurening af vandboringen med pesticider i disse områder. Staten har besluttet, at kommunerne skal vurdere risikoen ved den erhvervsmæssige anvendelse af pesticider. Desuden skal kommunen beslutte om der skal være forbud mod at bruge pesticider i de enkelte BNBO.

Risikovurdering af et BNBO indeholder en vurdering af boringens betydning for den nuværende og fremtidelige vandforsyningsstruktur, arealanvendelse og forureningskilder og den naturlige

beskyttelse. Vurderingen af den naturlige beskyttelse inddrager geologi, hydrologi og grundvandskemi i en samlet vurdering.

Vurderingen foretages i forhold til både almindelig erhvervsmæssige brug af pesticider, samt i tilfælde af spild af pesticider. Risikoen er baseret på en vurdering af geologi, hydrologi og vandkemi.

For Nyrup Vandværk er der udregnet at 3 af vores 4 boringer skal beskyttes med BNBO, omhandlende 3 lodsejere. Lodsejerne skal kompenseres for de restriktioner som BNBO medfører.

For jordstykket som berøres af de 3 BNBO er der lavet en aftale mellem lodsejer, SkovGro og Nyrup Vandværk. SkovGro har erhvervet jordstykket fra lodsejer – og Nyrup Vandværk kompensere SkovGro nogenlunde svarende det det beløb som lodsejeren skulle kompenseres. SkovGro sørger for skovplantning, og at der ikke benyttes pesticider på jordstykket. Hermed er vi sammen om at sikre vores vandboringer – og for fremtiden.

Der er til artiklen benyttet materiale fra ’Erhverv, Teknik og Kultur – vandteamet´ hos Odsherred Kommune, samt fra SkovGro

Om skovgro

Skovgro planter naturnær skov i områder tæt på vandboringer og grundvandsdepoter.

I lokale fællesskaber omdanner vi landbrugsjord til skov på jordens præmisser og i naturens tempo. Vi planter træer, urter og buske for at sikre sund jordbund med rent grundvand, for at hjælpe biodiversitet frem og for at binde CO2. Vi er også en kulturel forening, der nysgerrigt og udforskende skaber læring og kunst om skov for at styrke menneskers bæredygtige samspil med naturen.

Link til Skovgro