Opret en Eye-On-Water konto.
Din nye elektroniske vandmåler sender forbrugsdata til vandværkets Beacon-portal en gang dagligt.
Du kan selv følge dit forbrug via en App, som hedder Eye-On-Water. Her kan du også sætte en alarmgrænse for lækage og efterfølgende få tilsendt en advarsel til din E-mail adresse i tilfælde af en lækage. Eye-On-Water findes i en PC-version samt for smartphones.
Sådan opretter du en konto i PC-version:
- Gå til hjemmesiden Eyeonwater.com
- Vælg sprog til Dansk – find det i øverste højre hjørne
- Tryk på “Opret konto”
- Indtast dit postnummer + dit kundenummer hos vandværket
- Tryk “Næste”
- Indtast din E-mail adresse og ønsket Password (mindst 8 karakterer – blandet)
Der vil så komme en E-mail retur fra Beacon-portalen, som skal besvares indenfor 48 timer, før EOW kan blive aktiveret. Har du ikke modtaget en returmail indenfor 24 timer, så se efter i din spam-boks.
I Eye-On-Water (EOW) kan man opsætte en lækage grænseværdi, for eksempel 4 liter pr. time. Hvis der så har været et kontinuerligt forbrug, som overstiger den valgte værdi i over 24 timer i træk, så vil EOW sende en advarsel til din valgte E-mail adresse.
I PC-versionen kan du udskrive dit forbrug i et valgt dato-interval.
Har du flere målere, så kan du klikke på “Forbind flere konti” i din EOW App.
Du kan kun anvende én E-mail adresse. Skal flere have adgang, skal de anvende samme E-mail adresse.
EOW for smartphones (Android og IOS) kan downloades til din mobil fra Play Butik eller App Store. Tilmelding er tilsvarende som for PC-version.
Vandmåleren har en række piktogrammer, som viser status for måleren. Når du holder en finger over det optiske øje på måleren, vil du kunne se det øjeblikkelige flow, når der er et forbrug.
